Praktisk information
Alt det du gerne vil vide
Praktisk
Start nummerudlevering
Du kan hente dit startnummer fredag (dagen før løbet) mellem kl. 15,00 & 18,00
i Brædstrup IF klubhuset, (Brædstrup stadion) Skovvejen 26 i Brædstrup.
Eller på løbsdagen fra kl. 9,30 til 12,00 ved Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup
Har du bluse med i din billet, bliver den udleveret sammen med dit startnummer (Du får den str. Du har bestilt, det er ikke muligt at bytte til andre str.)
For at hent dit startnummer, skal du have oplyse dit deltager nummer. Hav det enten med i papir kopi eller på din mobil.
Dit deltager nummer har du modtaget i en infomail, få dage før løbsstart.
Du får udleveret følgende:
Din bluse (hvis du har købt din billet MED bluse)
Dit startnummer og 4 sikkerhedsnåle
Et klistermærke med dit start nummer, til at sætte på din bagage.
(Ved opbevaring/transport) af din taske, skal du huske at sætte klistermærket på din taske, så vi kan udlevere den rigtige til dig igen.
Alt parkering skal foregår ved Hotel Pejsegården og du skal gå ned til Brædstrup stadion (turen tager ca. 8 min.) du skal følge skilte og små orange flag.
I målområdet ved Broen, får du en medalje, frugt og vand.
Der er også salg af pølser direkte fra grillen, kaffe/kage og drikkevarer.
Der er også udtrækningspræmier på startnummeret (tjek af vinder nummer og udlevering af gevinster, foregår i kaffe/kage boden)
På stadion er der mulighed for omklædning og der er toiletter. Under vasken på toiletterne er der mulighed for at fylde en flaske eller drikkedunk med vand.
Der er gratis bustransport for deltagere, retur fra broen/mål til Brædstrup Stadion efter løbet. (der vil være ventetid)
Vi har tre startgrupper til løb og en til walk
Løb Start gruppe 1 har start kl. 11,00
Løb start gruppe 2 har start kl. 11,20
Løb start gruppe 3 har start kl. 11,40
Walk starter kl. 12,00
Start Område
Der bliver åbnet på stadion/startområdet kl. 9,30
Der er toiletter og mulighed for omklædning før og efterfølgende bad, indtil kl. 16,00.
Vi har musik på stadion og en speaker vil dagen igennem guide dig i forhold til opvarmning, start, bagage og særlig info om ruten.
På Stadion, vil der være mulighed for massage og der er salg af fx kaffe, vand og sodavand i klubhuset.
Der er borde og bænke og der er tribune med sæder, hvor i kan sidde og hvis i har brug for det.
Kom bare i god tid og nyd stemningen, klap de øvrige grupper afsted og hyg dig … 😊
Løbet starter ved:
Brædstrup IF Klubhus
Skovvejen 26, 8740 Brædstrup

Mål område
Vestbirkvej 2A, 8740 Brædstrup
Ved mål er der udlevering af frugt og vand til alle deltagere. Det gør vi kort efter målstregen, når du er kommet retur igen over broen.
Du får også udleveret din medalje, i området hvor vi uddeler frugt og vand.
Der er små boder i tilskuer området, lige ved opløbsstrækningen, hvor der kan købes:
- Pølser med brød
- kaffe/te og kage
- Kølige drikkevarer
Vi tager Mobilepay og kontanter (Ikke kort)
Parkering
Der kan være udfordring med parkering ved målområdet. Der er ikke ret mange parkeringspladser, vi opfordre, jer derfor til samkørsel 🙂
Vi håber rigtigt mange af jer vil tage med gratis bussen retur til Brædstrup. Der vil kører busser i pendulfart mellem mål og start området.
Gpx fil af ruten.
En venlig sjæl har hjulet os, og derfor kan du finde ruten som Gpx fil lige her:
Et lille kig på ruten.
Ved at trække ud til højre på græsset, har du mulighed for at overhale, eller måske binde din sko.